Boligstøtte
Alle beboere - også nye lejere - kan søge om boligstøtte hos Skive Kommune. Og det er ikke så besværligt, som du måske går og tror. For at gøre det så nemt for dig som muligt, har vi lavet denne lille oversigt over ansøgningsproceduren.
Ansøgning om boligstøtte behøver ikke kun at ske ved indgåelse af lejekontrakt. Du kan sagtens søge om boligstøtte senere hen i din boperiode.
Ansøgningsskema
Du kan få et ansøgningsskema hos Skive Kommune eller hos boligforeningen.
Procedure
Boligforeningen skal udfylde forsiden af ansøgningsskemaet, mens du udfylder resten med de rigtige oplysninger. Send derefter skemaet til Skive Kommune, som beregner og bevilger den eventuelle boligstøtte og giver dig besked.
Yderligere information
Boligselskabernes Landsforening har udgivet en pjece om boligstøtte, som du kan downloade her.