Fremleje

Hvis du overvejer at fremleje din bolig, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Her kan du læse om betingelserne for fremleje.

Midlertidigt fravær
Du har ret til at fremleje din bolig i op til to år, hvis dit fravær er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold eller lignende. Fraværet skal dokumenteres.

Betingelser
Hvis du ønsker at fremleje din bolig, skal du udfylde et ansøgningsskema, som skal godkendes af boligforeningen. Yderligere skal boligforeningen have en kopi af fremlejeaftalen.

Der er dog visse betingelser, du skal være opmærksom på i forbindelse med fremleje:

  • Du må ikke opkræve en højere husleje.
  • Du må højst fremleje til én person pr. beboelsesrum.
  • Hvis du bor i en ungdomsbolig skal fremlejeren også være under uddannelse.
  • Hvis du bor i en ældrebolig skal fremlejeren opfylde betingelserne for at få en sådan bolig.
  • Fremlejeren kan ikke fortsætte lejemålet efter fremlejeperiodens udløb.


Husk:
  Selvom din bolig er fremlejet, beholder du dine rettigheder og pligter i lejeperioden.

Du kan downloade og udskrive en fremlejeaftale her, hvori reglerne også fremgår.

Yderligere information
Boligselskabernes Landsforening har udgivet en pjece om boligbytte og fremleje, som du kan downloade her.

Nyheder


Der er ingen nyheder i listen i øjeblikket