Affaldssortering
Husholdningsaffald
Husholdningsaffald, emballageret i affaldsposer, smides i de opstillede containere beregnet til formålet.
Glas og flasker
Glas og flasker skal frasorteres og bortskaffes i de til formålet opstillede containere, der findes rundt om i byen.
Husk i denne forbindelse på, at porcelæn og stentøj ikke må komme i glascontaineren. Glas er for eksempel vin- og spiritusflasker, konservesglas samt dressing- og ketchupflasker.
Papir
Papir skal frasorteres og bortskaffes i den til formålet mærkede container.
Alternativt er der rundt om i byen opstillet tilsvarende containere til bortskaffelse af papir.
Papir er for eksempel aviser, ugeblade, reklame- og tryksager samt emballagepapir.
Problemaffald
Ved henvendelse til din ejendomsfunktionær kan denne udlevere kasse og poser beregnet til bortskaffelse af problemaffald.
Kassen med poserne sættes ved affaldscontainerne.
Problemaffald er alt affald, som man kan betegne som miljøfarligt affald, hvilket for eksempel kan være batterier, lysstofrør samt olie- og kemikalierester.
1 klar plastpose til:
Rester af olie og kemikalier, maling og fortynder og sprøjtemidler plus tomme dåser og flasker herfra. Desuden spraydåser, batterier til lommelygter m.m.
1 brun papirpose til:
Støvsugerposer, glasskår, porcelæn, elpærer og spejlglas. Desuden skarpe genstande som knivblade og barberblade.
Storskrald
Affald, der ikke er at betragte som almindeligt husholdningsaffald, problemaffald, glas og flasker eller papir, er storskrald.
Storskrald er typisk møbler, jern og metal, flamingo og plast, tæpper, tøj og sko samt småt elektronikaffald.
Storskrald kan bortskaffes på genbrugspladserne i Kåstrup og på Oddervej i Skive.
Søger du yderligere oplysning om affaldssortering m.v. så kan du se nærme på Skive Kommunes affaldscenter - Skive Renovation 4 S.