---
title: "Familieboliger i Skive"
description: "Mere om familieboliger"
date: "2026-09-29"
created: "2026-09-29"
---

# Familieboliger i Skive

En familiebolig skal være mere end et sted at bo. Der skal være plads til hverdagen, gæsterne, legetøjet og de stille stunder.

[Hjem](https://www.aabskive.dk/)

                    [Boligtyper hos AAB](https://www.aabskive.dk/boligtyper-hos-aab)

                [Familieboliger i Skive](https://www.aabskive.dk/boligtyper-hos-aab/familieboliger-i-skive)

## Familieboliger i Skive: Plads til hele hverdagen

En familiebolig skal være mere end et sted at bo. Der skal være plads til hverdagen, gæsterne, legetøjet og de stille stunder.

Hos AAB Boligudlejning kan du blive skrevet op til familieboliger i Skive og oplandet. Udvalget spænder fra store lejligheder til hyggelige rækkehuse, og der findes boliger til både børnefamilier, par og enlige.

Flere boligområder har grønne arealer, velholdte legepladser og gode muligheder for fællesskab og udeliv. Nogle steder finder du også multibane, fælleshus, shelter, Gokartbane eller andre fælles faciliteter. Områderne bliver passet af AAB’s viceværter, så omgivelserne altid er pæne og rare at komme hjem til.

### Derfor vælger mange familier at bo til leje

Som lejer får du en mere overskuelig boligøkonomi. Du kender din husleje og slipper som udgangspunkt for de store, uventede regninger til f.eks. tag, varmeanlæg eller andre større reparationer, som kan følge med livet som husejer.
Går noget i stykker i boligen, som AAB har ansvaret for, kan du kontakte viceværten. Viceværterne hjælper med det praktiske og passer samtidig de fælles områder. Det giver færre bekymringer og mere tid til familien og hverdagen.
Der findes familieboliger i mange størrelser og prisklasser. Det betyder, at du også kan finde økonomiske lejemål, hvis budgettet er stramt, eller hvis du som enlig ønsker en god bolig med en husleje, der er til at overskue.

### Find en familiebolig, der passer til jer

Se AAB’s boligområder og aktuelle ledige boliger, og bliv skrevet op til de boliger, der passer til jeres behov. Rækkehuse er populære, så det kan være en fordel at blive skrevet op i god tid.

### Ofte stillede spørgsmål om familieboliger i Skive

#### Hvad er en familiebolig?

En familiebolig er en almindelig lejebolig, som kan søges af blandt andre familier, par og enlige. Hos AAB findes både lejligheder, huse og rækkehuse i forskellige størrelser og prisklasser.

#### Kan enlige søge en familiebolig?

Ja. Betegnelsen familiebolig betyder ikke, at du skal have børn eller bo sammen med en partner. Enlige kan også blive skrevet op.

#### Hvilke typer familieboliger har AAB?

Vi har blandt andet store lejligheder, rækkehuse og enkelte huse i Skive og oplandet. Faciliteter, størrelser og huslejer afhænger af den enkelte bolig og afdeling.

#### Hvem hjælper, hvis noget går i stykker?

Hvis der opstår en fejl eller skade, som vi har ansvaret for, kan du kontakte viceværten eller AAB Boligudlejning. Det betyder, at du ikke selv skal stå med alle praktiske problemer og undgår pludselige regninger.

#### Hvordan bliver jeg skrevet op?

Du bliver skrevet op ved at melde dig ind i boligforeningen. Boligerne udlejes som udgangspunkt efter ventelisteprincippet, og rækkehuse og huse kan have længere ventetid.
